I dag har man et bredt udvalg indenfor serviet artikler at vælge imellem. Til det formelle arrangement, bruges der enten rigtige stofservietter eller stoflignende servietter og til det mindre formelle arrangement bruges der almindelige papir servietter til alle former for servietfoldning.
Stofservietter bruges i dag primært af restauranter eller caféer hvor der tillægges en høj kvalitet og stil, stofservietter er ikke noget man finder i detailhandelen så meget mere, så derfor er den private forbruger begyndt at benytte de stoflignende servietter.
Servietter findes i flere størrelser, 48x48cm, 44x44cm, 40x40cm, 33x33cm og 25x25cm og alle størrelserne har hver sit formål. En kaffeserviet (cocktail serviet) bruges som navnet siger til enten kaffebord eller ved servering af drinks og hors d’oeuvres. En frokostserviet er noget større og bruges til forretter og desserter. Til sidst er der middagsservietten, som bruges til hovedretten. En lille sjov anekdote lyder, at jo mere mad og drikke der serveres, jo større fare er der for at man spilder, så derfor har servietterne forskellige størrelse for at ”fange” det der ryger ved siden af.
Den mest almindelige størrelse er 40×40 og den findes i mange forskellige farver. Både som ensfarvet og med et væld at motiver og findes også med matchende dækkeservietter. Det mest luksuriøse er dog stadigvæk den rigtige stofserviet, det udviser stil og elegance.
Selvom et bryllup må anses for at væres en meget formel begivenhed, er det dog de færreste der har råd til at dække op med rigtige stof- og dækkeservietter på festbordet. Et acceptabelt økonomisk kompromis vil være at bruge stoflignende servietter til disse store begivenheder.
Til alle livets fester og mærkedage bruger vi servietter og servietfoldning, barnedåb, fødselsdage, konfirmationer og bryllupper, vi elsker at pynte op til de store dage, og det gøres bedst med flotte modeller og motiver af servietfoldning.
Man kan købe servietfoldning eller servietfold mange steder på nettet, det behøver du ikke her, alle modeller er gratis at benytte. Husk intet festbord og borddækning uden servietfoldning, det giver lige den sidste finish.
Nogle modeller folder man bedst med almindelige papirservietter, imens andre foldninger kræver en kraftigere kvalitet, som stoflignende servietter.
Her på siden vil du kunne finde en masse spændende og flotte servietfoldningsmodeller – til både hverdag og fest.
